FRIGIVELSE 2026

Kommenteret af Master sommelier Jonathan Gouveia

Måske Jacobs bedste årgang til dato?

Jeg har fulgt vinene fra Klitgaard i nogle år, og samtidig fysisk overværet forvandlingen i markerne, eller skal jeg kalde det baghaven, inklusiv etableringen af det nye vineri. Jeg vil ikke vove at påstå at jeg er ekspert i det danske vinland, men jeg har set min andel danske vinmarker, og det var ret tydeligt for mig da jeg smagte Jacobs vine første gang, at der skete noget helt unikt i en baghave på Fyn.

Vinene har siden de formative år taget et par vendinger og drejninger i smagsprofilen, men med en meget klar ideologi og rød tråd. Det er ret tydeligt for mig at Jacobs føler sig mere og mere draget mod det naturlige vinunivers, hvilket klæder hans vine flot, da markarbejdet er meget omhyggeligt.

Der har været en stor trang til eksperimenter, hvilket har kunne lade sig gøre grundet den lille kommercielle skala af vingården, som også er mit indtryk, at det har bygget fundamentet for den nuværende profil.

ABSENCE 2024

Absence, som er tidligere navngivet ”Solaris Nature”, har været en vin der har haft en varierende smagsprofil, navneligt fordi Solaris er en drue som er enormt formet af årgangens vækstsæson når vi taler pH værdi, syre og alkohol.

2024 udgaven bevæger sig på linen mellem det reduktive og oxidative. Det er tydeligt at der er blevet arbejdet med gærrester, samt maceration, som afspejler sig i en teksturel mundfølelse og saltet afslutning. Den ellers relativt aromatiske variant, er mere nedtonet og kantet.

Det er ret tydeligt at høstudbyttet at lavt, da vinen hænger længe, og er relativt intens og kompleks, men samtidig i rigtig fin balance. Når jeg sidder med den sidste slurk vandrer tankerne mod Saumur eller endda bjergpræget kalkstensvine som Jacquere eller Savagnin.

Med denne årgang cementerer Jacob at han bevæger sig mere og mere imod en vin der skal arbejdes med, både i form af lagring og mad med Absence, og længere og længere fra det ellers relativt simple udtryk som Solaris ofte giver.

INFUSION 2024

Infusion er en ny vin i lineuppet, og om hvorvidt der bliver fast inventar er ret interessant at følge.

Den giver hurtigt et indtryk af at være Jacobs mest naturligt produceret vin, og første tanker tager mig imod vinene fra Sasa Radikon, med en mærkbar nuance af volatil syre og oxidative elementer. Frugtprofilen er meget orange med middelshavsurter, måske derfor jeg drømmer mig til Friuli. Absence i 2024 er også præget af VA, alt afhængig af hvor modtagelig man er, men i Infusion er det bestemt en del af vinens karakter.

Hvad angår smagsprofilen hører Infusion uden tvivl hjemme i det samme univers som Friuli, men man kunne også drage paraleller til de progressive vine fra Roussillon, dog er her bestemt ikke tale om en Østeuropæisk stil af skindmaceret vin. Rygraden er tilstedeværende i vinen, men uden at være grov eller bitter, og den slutter læskende med lysten til en tår mere!

BLANC DE BLANCS 2021

Jeg er specielt glad for den retning Jacob bevæger sig med hans mousserende vine, da de bliver mere og mere komplekse samt mindre frugtdrevet. Blanc de Blanc er 100% Solaris og ligger hele 42 måneder på flaske, med 8 mdr. på tank & fad forinden. Den relativt længe lagring på bærmen er ret flot bygget ind i vinen, som højest sandsynligt er et resultat af god frugtkvalitet.

Her kan vi virkelig tale om en charmerende reduktion, som bliver løftet op af boblerne, pakket ind stenfrugter og appelsinblomster. Syren her er virkelig vertikal og crunchy, og ligesom Absence slutter den relativt fenolsk og saltet.

Personligt føler jeg at nogle producenter som arbejder med ”Zero dosage” prioriterer ideologi frem for balance, men her savner jeg ikke de ekstra gram sukker.

ASSEMBLAGE 2022

Assemblage er den vin i den nye frigivelse som er mest sky. Ligesom Infusion giver den mig fornemmelser af middelhavsurter, mon det er Ortega?

Næsen er lidt genert, men virker samtidig som den mest ”leesy” og malolaktisk præget vin af de fire. Samtidig giver den mig også associationer af Côte de Blanc, med østersskaller og syrlige mælkeprodukter, selvom Solaris’ fersken og stikkelsbær aromaer stadig lige stikker næsen frem og siger hej.

Ligesom de andre vine slutter Assemblage med et fenolsk bid, men en mere blød og rund syreprofil end Blanc de Blancs. Hvis jeg skulle vælge, havde jeg drukket Blanc de Blancs nu, som er enormt indbydende og crunchy, og gemt Assemblage i min kælder et par år endnu.